Pote Produktion på BogForum

bogforum10112017November 2017
Foto: Robert Elverkilde

Skal du på BogForum i morgen – så kom forbi min stand og sig hej!

Der er gode tilbud både på min digt-uro og min nye roman – og hvis du er en af de hurtige er der håndlavede bogmærker ganske gratis OG så kan du få lov til – helt forsigtigt – at holde den eksklusive særudgave af alle mine tre bøger med håndlavet hardback af genbrugsmaterialer.

Det er den blå-gule silkesag midt på bordet, som på et tidspunkt forsvinder også ud af mine hænder, fordi de er jo lavet til at blive solgt (dyrt!), selvom jeg godt nok når at knytte mig meget til dem i den langsomme bogbinderproces …

Reklamer

*96 I nat kom kulden krybende op i min seng

DSC_2367Oktober 2017

I nat kom kulden krybende op i min seng, lagde sig til rette oven på dynen lige der, hvor uldtæppet var gledet ned. Kulden vækkede mig. Jeg lå i mørket og trak vejret, bevidst om at den luft, jeg åndede ud var varmere end da jeg trak den ind. Ind i mine lunger, min krop. Den maskine, der forvandler mine omgivelser. Jeg kan ikke findes uden at ændre. Det er det varmblodedes vilkår.

Vi kunne også være vekselvarme dyr, så ville vi være i dvale nu, eller i det mindste på vej. Der er blevet så stille udenfor, så mange fugle er fløjet sydpå og de eneste insekter tilbage er de store, dovent summende fluer, der klækker inden døre nu hvor fyringssæsonen for alvor er i gang. Læs resten

*95 Når jeg hører bladene falde, hører jeg lyden af regn

DSC_2264

Oktober 2017

Jeg sidder her og arbejder i dag. Det du ikke kan se på billedet, er at luften er så mættet af lyde. Tågen lå tungt over skovbrynet, da jeg stod op. Det er jorden, der afstøder væden, det er solens varme, der trækker den til sig. Væden mætter luften med tyngde. På samme måde med lydene. Luften er tung af lyde i dag.

DSC_2319

Det er små fugle, der flitrer rundt i flokke. Så flyver de i cirkler, letter alle på en gang og lander igen. Igen. Jeg tror, de varmer op til noget større, en rejse. Jeg tror, de træner. Noget med signaler og flokken, der skal flyves ind, flyves sammen. Læs resten

Eksotificeringsfiltret

nytidsmaecen

Jeg har nu udsendt mit fjerde nyhedsbrev – du kan læse det her – og i det forklarer jeg bl.a. hvorfor min nye roman ikke handler om mennesker, der bor i skoven, når jeg nu selv gør det …

NB: Bogen på billedet er min nye roman ‘Den slags skal gøres i dagslys’, i en særudgave med håndlavet hardback, lavet af genbrugsmaterialer (papvins-karton, morgenmadsæsker og omslagscollage af Bo Bedre fra 70’erne).
Den fremstilles kun til konceptet ‘En Ny tids Mæcen’, hvor du kan støtte min forfattervirksomhed og samtidig få et unikt, håndlavet bogobjekt.
Læs mere her.

Ti ting om at bo i tipi …

tipi4

… som jeg ikke vidste for halvanden måned siden:

1) Hvor svært det er at opklare hvad forskellen på en tipi og en lavvu egentlig er?
Jeg har købt denne her model – og på hjemmesiden kaldes det et ‘tipi telt’. Som jeg har forstået det har en rigtig tipi stænger ude i siden, der bærer selve dugen. Min har en opretstående pæl i midten og er spændt ud med barduner. ‘Tipi telt’ giver god mening for mig, og så kalder jeg det bare en tipi, fordi det ellers bliver lidt omstændeligt. MEN så er der efterhånden en del, som har kontaktet mig og meget overbevisende forklaret at jeg bor i en lavvu. Og jeg har forsøgt at google mig frem til hvad der adskiller en tipi og en lavvu – men jeg bliver ikke klogere. Er der nogen, der kan forklare mig det?

2) Hvor vanedannende det er at falde i søvn og vågne til lyden af skov.
I weekenden sov jeg et par nætter inde i huset, kombinationen af øsregn og punkt 6-7 knækkede mig midlertidigt. Men det var virkelig underligt at falde i søvn. Det var som om nogen havde slukket for lyden. Nu er jeg tilbage i tipien igen, og er endnu mere klar over hvor meget dette eksperiment er båret af lyst. Jeg har bare virkelig, virkelig mest lyst til at sove herude.

Læs resten

*94 Jeg bærer døren ud og ind

IMG_6043

September 2017

I går var en af de der dage, som bedst kan beskrives som: Fuldendt kaos.
Kender du de dage?

Jeg tog det her billede i går og lagde det ud på instagram, skrev noget floffy om døre og uventede gæster, og det var lidt for sjov det hele og dagen var åben, tiden var udstrakt.
Det var om formiddagen, det var før jeg vidste alt der ville vælte ned i den dag, og fordi jeg ikke vidste det, havde jeg taget ALT ud af min lavvu.

ALT havde jeg taget ud, inklusive denne nydelige dør, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal bruge til, men noget skal jeg bruge den til, og det bliver godt. ALT bliver godt. Kender du den følelse?

Sagen er den at alt lige nu virkelig ER meget, meget åbent. Det er derfor jeg bruger billedet af døren. Det er derfor jeg tillægger det betydning at jeg har den her dør, jeg af grunde, som jeg ikke selv kender, er så sikker på at jeg skal bruge til noget GODT, at jeg troligt bærer den ind og ud af mit nye hjem. Mit nye hjem, som er rundt og lavet af stof og har en lynlås som åbning.

Underligt, faktisk synes jeg selv det er ret underlig. 
Men så er det også så underligt at det er: Fuldendt underligt.

Og NU til sagen, jeg er altid så dårlig til at komme til sagen, undskyld, men: Midt i den dag, hvor der skete alt for meget, og jeg endte med at bære det hele ind igen uden at have nået at lave det, jeg egentlig ville (bygge en ny lavvu-seng til drengen med indbyggede legekasser som bagvæg, det bliver GODT, når det engang bliver) – så kom min mor på besøg og havde det her brev med, som jeg åbnede lidt distræt, og læste lidt distræt, og læste igen, før jeg forstod hvad det var … Læs resten