*86 Vi har før med succes ladet maskinerne komme til

robot

Børsen 8. april 2017

1.

Når jeg har for travlt og det står på for længe, så begynder jeg at miste ord. Jeg holder ikke op med at snakke, tværtimod taler jeg hurtigere, hektisk, men midt i sætningerne mangler der ord. Min hjerne leder (bladrer i et katalog, det billede har jeg af den proces) og nogle gange dukker andre ord op, som indholdsmæssigt er helt forkerte, men så har de måske den samme vokal, som ordet jeg leder efter.

Solbær, tomat, jordbær, solsikke. Den slags ord bytter plads, flyver rundt og jeg siger dem prøvende, men ingen er helt rigtige, og nogle gange må jeg give op og bare sige: Det er noget med o. O o o.

Imens hjernen famler, fægter mine arme. Flyvende hænder, der skal vise tilhøreren at jeg er på sagen. Jeg arbejder.

Jeg arbejder så hårdt, hele tiden. Der er altid så meget, jeg skal nå – vil nå – problemet er at jo hårdere jeg arbejder, jo mere forsvinder ordene. De siver ind i en tåge, som skræmmer mig, fordi den udsletter det, jeg fortæller mig selv med. Læs resten

Reklamer

*76 Flytningen er en kolbøtte

dsc_0542

Januar 2017

I nat blev jeg vækket af en mus i soveværelset. Klokken 04:08. Den sad inde under mit klædeskab og gnavede. Gnavede så højt, at det vækkede mig. Mus larmer.

I går sad jeg til klokken halv et og rettede her på bloggen. Jeg har ændret på layoutet, igen, det er noget jeg gør – garanteret mere regelmæssigt end jeg selv er klar over. En slags hovedrengøring, vende alt på hovedet, skure og skrubbe og sætte det på nye pladser, der stemmer bedre overens med den nuværende tilstand.

Den nuværende tilstand. Er det for sent at snakke om nytår og forsætter og den slags?

Jeg havde ikke rigtig nogen forsætter i år. Det hele var så diffust, jeg syntes ikke jeg havde overblik over noget på det tidspunkt – og heller ikke tid til at sætte mig ned og få det overblik. Jeg vidste heller ikke om jeg overhovedet ville have overblik. Overblik kalder ligesom på handling. Noget fremadrettet. konstruktivt. Jeg har sagt farvel til så mange drømme i løbet af det seneste år, at jeg slet ikke ved om jeg tør begynde at ville noget igen. Læs resten

*64 Alt det der vokser og bliver spist

skovlivSeptember 2016

Bloggen har fået nyt navn. Jeg har ikke fundet et nyt skovhus endnu, og havde nok forestillet mig at vente, til jeg vidste hvor vi skulle bo og så give bloggen et navn, der havde noget med stedet at gøre. Men hvis jeg nu skal være realistisk – og det er en god bestræbelse nogle gange, andre ikke – så bliver det her nok ikke sidste gang jeg flytter.

Det har jeg haft det lidt svært med. Det har føltes som et nederlag at flytte fra Bondsäter, netop fordi det er det første sted, jeg har boet, der kunne blive det endelige … Det eneste ene barndomshjem, slægtsgård, et godt sted at dø. Alt det man nu kan finde på at putte ind i nogle bjælker og et tag over hovedet.

Naturligvis er der mange tanker bag det nye blognavn, men den vigtigste er denne: Det er gået op for mig, at jeg jo ikke leder i blinde. Jeg flytter ikke på samme måde, som for tre år siden hvor jeg var desperat og i vildrede og dybest set ikke anede andet end at: Noget skal ske. Læs resten

*61 Er vi så alle spekulanter nu?

guldsmed1

August 2016

Om bønder og nomader 7

Jeg har været i Sydsverige for at lede efter et nyt skovhjem til mig og min dreng. En overgang så det ud til at vi havde fundet et sted. Så tæt på. Så gik det alligevel ikke. Nu er vi hjemme på Bondsäter, holder pause; hverdag, arbejde, børnehave, før næste omgang.

Jeg er så glad, når jeg er på Bondsäter. Jeg har det så godt her. Jeg føler mig hjemme. Det er huset, det er haven, det er skoven. Jeg har virkelig, virkelig ikke lyst til at flytte.

Før jeg for alvor begynder at skrive, vil jeg gerne slå tre ting fast:

  1. Jeg er ikke i tvivl om at vi skal flytte, der er gode, fornuftige grunde og beslutningen blev taget velovervejet.
  2. Jeg er ret sikker på at selv om mine omstændigheder er lidt ud over det sædvanlige, så er det i bund og grund en problemstilling, som hører til de flestes liv, derfor skriver jeg om det.
  3. I juni lavede jeg mit eget forlag, det hedder Pote Produktion, i går udgav jeg den fjerde novelle i en serie (om kærlighed). Jeg vil meget gerne have at du ved at min bogbutik findes, jeg vil gerne have at du køber mine noveller.

De tre ting hænger sammen. Når jeg er færdig med at skrive, håber jeg at det står fuldstændig klart. Læs resten

*54 Jeg forsøger at forstå bevægelserne som andet end på-stedet-trippende-stop-dans

hjul

Maj 2016
Foto: Drengen

Om bønder og nomader 5

Jeg er meget træt i dag. Der er en grund til det; drengen kastede op i nat. Det er der også en grund til; han kom til at sluge lidt søvand under badeturen i går. Han har det fint i dag, husker knap nok nattens roderi med sengetøj der skulle af og på, vand og klude og bekymring. Baljen, der stod ved siden af sengen resten af natten. Hver lille lyd fik mig til at fare op. Der kom ikke mere. Han leger. Han har sommerferie, nyder at tiden er fri og uendelig. Nyder at vi i dag ingenting skal. I dag er vi bare hjemme, bare os.

For min træthed stikker dybere, har flere grunde: Vi har haft gæster i to uger. Vi har arbejdet, festet, turet rundt hos andre naboer med andre gæster, arbejdet og badet, og arbejdet og snakket. Det er en del af sommerlivet heroppe.

Det er en del af mit sommerliv: Fordi jeg ikke kan nå alting selv, er jeg nødt til at have hjælp. Jeg kan lide at have besøg. Jeg kan også lide at give andre muligheden for at opleve dette liv (det primitive, det jordnære, det vilde, frie, fælles). Men jeg kan ikke lide dette: At jeg er NØDT til at have hjælp. At det ikke er noget, jeg kan vælge fra. Læs resten

*53 Livet som puslespil

himmel

Maj 2016
Foto: Drengen

Om bønder og nomader 4

Jeg begyndte denne føljeton med at skrive om mine drømme. Med på listen var ikke engang alle drømmene, der knyttede sig til mit hesteliv.

Min tid som hestepige. Det er en hel liste for sig, med alle mulige variationer fra stutteriejer over verdens bedste dressurrytter til hestehvisker. (Jeg læste romantiske bøger om det sidste, men gik desværre ikke til ridning, dengang horsemansship var blevet en ting. På alle nutidens hestebørns vegne, er jeg glad for at horsemanship er blevet en ting. Hvis du er forælder til et hestebarn, så prøv at finde et sted, hvor de underviser ud fra de principper.)

Der er flere drømme, som jeg har haft og glemt igen. Men der er også den helt anden side af livs-planlægningen, som overhovedet ikke handler om drømme.

Livet er et puslespil, og de brikker der skal på plads handler først og fremmest om det basale: Tag over hovedet, mad i munden. Læs resten