*93 Min sommer som blev vores

DSC_1941

Det her skrev jeg for et år siden. Jeg har lige genlæst det, fordi facebook gør det der med minder – som nogle gange er helt forfejlet, men andre gange helt rigtigt. I dag var det rigtigt.

For et år siden boede jeg i Värmland. Jeg boede stadig på Bondsäter. Jeg havde besluttet at flytte, men endnu ikke fundet et sted.

Jeg fatter det faktisk ikke. At det ikke er længere tid siden.

DSC_1947

Jeg har snart boet her et år. I forgodttilatværesandthuset. Snart, snart ved jeg lidt mere om mine fremtidsudsigter her. Men det siger jeg så tit, at jeg næsten ikke selv tager det alvorligt mere. Alting ændrer sig, og ændrer sig igen, og jeg følger med. Jeg har faktisk ikke andet valg.

Og fordi det ikke giver særlig meget mening at fortælle om det, jeg ikke ved endnu, vil jeg i stedet fortælle om min sommer. Der er nemlig noget omkring det med at bo i tipi, som ikke kan forklares uden at fortælle sommeren først. Læs resten

Reklamer

*91 Forbeholdsmaskinen

DSC_1855

August 2017

Der sker nogle gange det, at forbeholdene overtager. Så bliver jeg stille. Det vil sige; jeg lukker munden, holder op med at skrive her – men indeni mit hoved larmer det, nej det kværner!

Det er forbeholdsmaskinen.

Den er mægtig, den vil gennemtygge alle indfald indtil det hele er mudder. Et søle af: Hvis jeg fortæller dette, hvad så med dette, og hvad er konsekvensen i forhold til dette, og så er der den detalje, og den anden, og er det nu gennemtænkt, og konsekvent? Det er vigtigt at være konsekvent!

ER DU NU KONSEKVENT?

Råber maskinen og jeg holder mig for ørerne og bider tænderne hårdt sammen, og der er ting, jeg har lyst til at fortælle, jeg har virkelig, virkelig lyst til at fortælle, men men men – sagen er, at jeg for evigt er ambivalent og inkonsekvent, jeg gennemtænker ikke, jeg overtænker bare. Læs resten

*90 Jeg pynter mig med dumhed / jeg tager fejl

I morges fotograferede jeg en grafitti-tekst på et fortov, umiddelbart før jeg hoppede ind i en bus, og så lavede jeg et hurtigt instagramopslag, hvor jeg skrev en lidt lang tekst om at komme direkte fra en uges skrivehi og ud i en verden, som virker ekstra anmasende og rystende, fordi kontrasten til den beskyttede boble er så stor. Læs resten

*89 Flyvesnegl

DSC_1578

Nu har crowdfundingen til min nye roman ‘Den slags skal gøres i dagslys’ været i gang siden i mandags, og som jeg skrev i mit forrige indlæg, så var jeg ægte nervepirrende angst for hvordan det skulle gå …

Men så blev minimumsmålet for at kunne sende bogen til tryk opnået allerede første dag?

Crowdfundingen fortsætter helt frem til d. 22. juni – både fordi det også er et tilbud til jer om at forkøbe bogen billigere, og så fordi jeg har sådan et brændende ønske om at vælge et trykkeri, som arbejder helt, helt miljøvenligt – men derfor også væsentligt dyrere.

Her kan du se min video (juhu, jeg fik lavet en video!) der forklarer ALT 🙂

Og her er lidt flere billeder fra skoven og (snegle)huset lige nu (seriøst, der er vinbjergsnegle overalt, de er så fine!). Og jeg har aldrig helt forstået al den snak om bøgeskove, men det viser sig så at det bare er fordi jeg aldrig har set en bøgeskov i al sin forårs- og sommerfrodighed. Eller er også er det fordi jeg aldrig har gået så aldeles flyvende lettet rundt i en skov før …

DSC_1581

*88 Hvor længe kan man gå ind i ting?

hug1

Det er lørdag morgen, og vi har været oppe længe, fordi det altid er sjovere at stå tidligt op de dage, hvor vi ikke skal skynde os ud af døren. Vi sidder stadig ved køkkenbordet. Drengen er for længst færdig med sin morgenmad, nu er han ved at lave en bog (en gave), og jeg elsker at hans bøger altid, alle sammen starter på samme måde: Med alfabetet.

Indimellem går han ind og hopper i sengen, eller leger med lego, eller kommer forbi med spørgsmål. Vigtige spørgsmål som:

Hvor længe kan man gå ind i en ting? 9 minutter, et halvt sekund eller en time? Læs resten

*84 Sådan en helt normal sekt

DSC_1339

I dag vil jeg skrive om normalitet. Og om fællesskaber. Jeg vil skrive om de normale fællesskaber, og jeg vil skrive om de fællesskaber, som kalder på betegnelsen: Sekt.

Uanset om de er det eller ej.

Tag nu bare mig, som eksempel. (Senere vil jeg bruge Jonestown som eksempel, men lad os starte lidt blidt.) Jeg flyttede fra København og langt ud i en skov. Jeg boede alene i et hus. Fire kilometer væk boede Andrea Hejlskov. Nogle gange spiste vi sammen et par gange om ugen, andre gange gik der måneder mellem vi så hinanden. Ikke fordi der var noget galt, bare fordi det var hverdag. Otte kilometer væk var der en landsby, med nogle mennesker jeg lærte at kende. Søde mennesker. Nogle gange gik der et halvt år imellem jeg besøgte dem. Bare fordi det var hverdag, eller fordi det var vinter og dårlige køreforhold for alle. Hele sommerhalvåret var der en jævn gennemstrømning af gæster fra Danmark. De fleste kendte jeg ikke på forhånd, men det har hele tiden virket så logisk at have et relativt åbent hjem – simpelthen dele ud af den frihed, som jeg selv følte mig så heldig over at have fundet. De fleste kom, fordi de selv drømte om at leve et andet sted og på en anden måde. Nogle kom en enkelt gang og aldrig igen. Andre kom tilbage hver sommer. Flere blev nære venner.

Og det hele var så stilfærdigt og gennemgående normalt.

Men jeg stødte regelmæssigt på dette spørgsmål fra folk i Danmark: Er det egentlig ikke lidt en sekt, det I har gang i? Læs resten

Trylletekst

tryllemetoden

OPDATERING 20/1-2017: SPØRGESKEMAET ER LUKKET FOR BESVARELSER

– Den fællestekst, som blev resultatet af eksperimentet, bliver tilgængelig på http://www.poteproduktion.dk på mandag d. 23. januar kl. 14:00

—————————————————————————–

Jeg har lavet et eksperiment, og jeg vil gerne have din hjælp! Hvis du klikker på dette link kommer du frem til en spørgeundersøgelse, som i virkeligheden er en trylleformular, som i virkeligheden er et interaktivt digt.

Jeg vil blive meget glad, hvis du vil gå ind og trykke på de forskellige svarmuligheder. Hvis du også vil skrive dine egne svar i de blanke felter under hver spørgsmål, vil det være et meget værdifuldt bidrag!

Jeg kommer til at gøre noget med det hele, og jeg kommer til at fortælle mere om det her – men fordi det er et eksperiment, som også i høj grad afhænger af hvad der kommer fra DIG, så ved jeg endnu ikke hvad det ender med …