*72 Mit manifest (jeg er bange)

dsc_0020

November 2016

Strømkablet til min computer er gået i stykker. Det vil sige, det gjorde det vel egentlig for et års tid siden, men så er det gået alligevel med tape og mere tape, og noget med at lægge ledningen i spænd i forskellige vinkler. Nu er der ikke rigtig mere der virker, og det er også begyndt at slå gnister, når jeg sætter den til. Så jeg har bestilt et nyt. Og venter på at det kommer frem. Det tager en uge, muligvis, jeg håber det går hurtigere end de siger. Jeg håber, det bare er noget de siger, for at jeg så skal blive positivt overrasket når det kommer hurtigere frem. At det er en slags strategi. Mens jeg venter sætter jeg indimellem det gamle kabel til alligevel, og indimellem virker det. Det er heldigt, for jeg har arbejde at lave. Arbejde, som jeg kun kan lave på computeren. Heldigvis også en masse arbejde, som skal laves med skrivemaskine og hobbykniv og sort pen. Jeg kan godt lide mit arbejde. Mit arbejdsliv. Mit liv med mit arbejde.

dsc_0001

Det her er også arbejde. Det er det jo. Jeg kan knap selv finde rundt i det længere, og ved at det sidder så dybt i mig, dette skel: Hvis det er sjovt – så kan det umuligt tælle som arbejde.

Det tror jeg virkelig ikke på, det skel.

Men det sidder dybt, det sidder fast. Læs resten

Reklamer

*44 Brændeskuret er en kattekilling

killingtop

November 2015

Jeg har haft ret travlt på det seneste. Hvis nogen som læser med her, skulle have misset det, så har jeg lavet mit eget forlag, som jeg offentliggjorde i onsdags – det kan du læse mere om her: www.poteproduktion.dk

Der har været meget at finde ud af (og på) og tage stilling til og lære. Men nu findes min butik, og fra nu af skal jeg i et mere roligt tempo skrive og lave det, som skal sælges. Nu er der igen tid til alt det andet. Og tid til indimellem også bare at være. For eksempel lå jeg i går på min sofa og drak min morgente, og kiggede ud af mit morgenvindue. Det østvendte. Helt, helt stille.

Så kom en mand gående hen ad vejen. Gående.

Det sker ellers aldrig. Folk kører i bil i skoven. Læs resten