*85 Historien er også et eventyr, eventyret er også hverdag

Jeg sidder i toget på vej hjem fra Aalborg, og hvor har det bare været en gennemført dejlig oplevelse at være med på Ordkraft! Og hvor har jeg dog tømmermænd lige nu, i sådan en grad at det med at sætte ord sammen tager meeeget lang tid, så jeg må vente til en anden dag med at fortælle alt det, jeg har lyst til at fortælle – og så er det jo heldigt at jeg har nogle ord, som jeg skrev en anden dag, hvor hjernen var i noget bedre omdrejninger …

Nordjyske Stiftstidende bad mig nemlig forud for festivalen om at skrive lidt om hvorfor jeg flyttede i skoven og hvordan det har påvirket min måde at skrive på. Og mens jeg skrev, var der nogle sammenhænge der blev synlige for mig selv og opgaven føltes virkelig som en gave.

Derfor synes jeg også at I, der læser med her, som ikke lige var i Aalborg i weekenden, hvor avisens særtillæg blev uddelt, skal have muligheden for at læse med. (Teksten er i en læsevenlig version under billedet.)

Læs resten

*83 Væltet planet

DSC_0611

Lige før fløj en musvåge ud af skovbrynet og lige imod mig. Det vil sige lige imod det vindue, jeg sidder ved. Jeg sidder med siden til vinduet, men bevægelsen (størrelsen) fik mig til at vende ansigtet i dens retning, og den fløj så målrettet og direkte imod mit vindue. Så ændrede den retning og landede på en gren i egetræet lige udenfor vinduet. Den sad der kun et øjeblik, men længe nok. Læs resten

*61 Jægerhytten

dsc00763Juli 2015
Foto: Astrid Regine Wiinberg

Bønder og nomader 8

Huset på billedet er Jægerhytten. Jeg ejer huset og den plet jord, det står på. Jeg ejer græsplænen ved siden af. Min grund (min ejendomsret) er afgrænset af meterhøje træer til to sider, af vejen på den tredje, og af et nabohus på den fjerde. Det er en udstykning af noget, som tidligere var et säterbrug. Larssäter. Grunden hedder Larssäter 4. Huset er bygget i halvfemserne, det er nyt, har ingen lang historie, bærer ingen tradition.

At kalde huset for Jægerhytten er mit påfund. Fordi jeg købte det af en jæger. Fordi det betyder noget for mig at give det, der er mit, et navn.

Skoven omkring Jægerhytten er opkøbt af Stora Enso. Det er stordrift. Indenfor det næste halve år kommer de og fælder alt omkring Jægerhytten. Det hele er afmærket og registreret, det handler bare om at nogen bestiller den slags træ, som vokser der. De vil komme med store maskiner, det vil ikke tage lang tid. Så sår de nye træer, som i løbet af en menneskealder vil vokse sig meterhøje igen. Det er en cyklus. Det er industri.

Det er tilfældigt at jeg ejer Jægerhytten lige nu, hvor ændringen i omgivelserne kommer til at ske så markant.

Resten af min levetid, vil omgivelserne ændre sig gradvis. Umærkeligt. Som barnet, der vokser en smule dag for dag, hele tiden lærer nye ting, og indimellem stopper man op og spørger sig selv: Hvor blev tiden af? Sådan vil skoven vokse op igen. Sådan vil jeg ældes. Ingenting ændrer sig af at jeg ejer et stykke jord.

Nu vil jeg fortælle hvordan og hvorfor jeg købte Jægerhytten. Bagefter vil jeg fortælle om dengang i gamle dage, da der sådan for alvor boede mennesker i skoven – dengang, da Larssäter var nogens barndomshjem. Så vil jeg fortælle hvilken drøm, jeg nu har opgivet.

Det handler om sted og det handler om relationer. Det handler om at have brug for hinanden. Det handler om at forpligte sig. Det problem. Læs resten

Brevkasse: Hvordan jeg fandt Bondsäter

kiltog2013

August 2013

Jeg var i Go’morgen Danmark i går, og som en del af indslaget kunne seerne stille spørgsmål til mig på deres facebookside. I studiet besvarede jeg tre, men jeg synes der er flere gode, relevante spørgsmål. Derfor kommer der i de næste dage en hurtig brevkasserunde her på bloggen, hvor jeg forhåbentlig kommer omkring resten. (Åh ja, og så må jeg jo tilstå at jeg elsker selve brevkassekonceptet, og benytter hver en lejlighed til at gøre noget brevkasseegnet …)

De første spørgsmål jeg har samlet, handler alle sammen om hvorfor jeg valgte netop dette sted:

Steffen Schubert: Hej Maja. Hvordan fandt I jeres nye hjem? Kendte du nogen i forvejen i Sverige, som hjalp lidt til at finde sig til rette , også mhp. svenske forhold, myndigheder osv.?

Holger Lundberg: I princippet kunne du/i bo hvor som helst i denne verden, hvorfor faldt valget på Sverige ? Læs resten

*56 I går dræbte kattene en hugorm

DSC_8698

Juli 2016

Jeg er vågnet tidligt. Klokken er 05:58, ilden buldrer og jeg venter på at vandet koger, så jeg kan få kaffe. Drengen sover. Det er sommerferie. I går havde vi sommergæster til kagebord.

Vi plukkede sammen blåbær til den tærte, som jeg bagte på den der tøvende måde, jeg altid bager. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg følger aldrig en opskrift, men jeg spørger alle gæster: Ville du gøre sådan her? Hvad tænker du om timian sammen med blåbærrene? Læs resten

*50 Jeg idylliserer voldsomt

april2014himmelApril 2014
(Foto: Robert Elverkilde)

Hvis jeg var en stereotyp. Der er noget ved min situation, der får mig til at tænke på den midaldrende mand, der pludselig er nødt til at eje en knaldrød sportsvogn. Og have meget unge kærester.

Jeg ved ikke helt hvad det er, men måske er det måden jeg begraver mig selv i arbejde på. Jeg holder mig selv beskæftiget, for ikke at synke ned i den sorg, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med.

Jeg ved det godt, jeg ved det godt: Jeg skal netop ikke stille noget op. Jeg skal bare lade det være. Men det gør så ondt, jeg vil så nødig mærke dét.

Hvis jeg så tænker stereotypen igennem, så synes jeg slet ikke den har noget med mig at gøre. Den midaldrende mand i det billede, har typisk været gift hele sit voksenliv. Han har børn og fuldtidsarbejde. Det er den trummerum, han er i. Dag ud og dag ind det samme, samme, samme slid. Så når han halvvejs gennem livet, og det går op ham for at tiden går. Skal det virkelig være sådan? Er det hele hans liv, skal der ikke ske andet? Læs resten