Nuttethed behøver ingen anledning

Jeg skriver på et længere, meget seriøst indlæg, hvor der ikke rigtig er nogen anledning til at lufte disse fotos af rendyrket nuttethed, som lige nu findes ude i stalden. Men nuttethed behøver heldigvis hverken anledning eller ord at pakkes ind i – så værsgod, Olivia med kyllinger:

kyllinger2

kyllinger1

kyllinger3

Reklamer

*42 Små, store ting

majbille

Maj 2016

Små, store ting. Som planter, der spirer efter at jeg egentlig havde opgivet dem. Som de meget gamle hvidkålsfrø. Det meste fra spirekassen er forlængst ompottet eller udplantet, i morges så jeg pludselig små spirer på vej i hele hvidkålsrækken. Og pilehegnet, der blev sat i efteråret, som i foråret viste sig at stå i en sump. Sorte, skæve pinde. Det lignede ikke noget, som nogensinde ville komme til live igen. Men nu er der grønne blade på næsten halvdelen. Læs resten

*39 Den tid på året hvor alting føles nemt

tre glas

Maj 2016

Se! Dette har jeg netop lavet. Syltede æg i tre forskellige slags lage – rødbede, karry og chili.

Nogle gange synes jeg at jeg snakker for meget. Fortæller alt for personlige ting til alt for mange. Og så nu det her blogprojekt. Det er meget pinligt alt sammen. Menneskeligt, du ved. Så er jeg ikke cool, så er jeg ikke mystisk. Det er en gammel historie, egentlig tænker jeg ikke så meget over det længere, nu gør jeg det bare. Snakker altså. Fortæller alt muligt om mig selv, til hvem der nu lytter. Til jer, der læser med her.

Og så sker der ting, som gør mig glad for at jeg fortæller. Som nu de syltede æg. Det startede med at jeg var (er) så ked af at være her alene. Med en kæmpe hønseflok, der efterhånden som foråret for alvor fik fat, lagde flere og flere æg. 8 om dagen lige nu. Så mange æg kan vi ikke spise, drengen og mig. Alle jeg kender heroppe har selv høns, ingen mangler æg. Æggene, der hobede sig op, fik mig til at føle mig endnu mere ensom. Sammen med visheden om, at hvis jeg vil have færre æg, skal jeg slagte høns. Selv.

Jeg vil principielt gerne lære at slagte. Faktisk handler det overhovedet ikke om at lære det, jeg kan godt, har gjort det. En gang. Det var min første sommer heroppe, hønen var syg, det var akut. Det var rædselsfuldt. Jeg tænkte: Det tror jeg ikke jeg kan gøre igen. Det var vel en slags knæk. En ridse i mit selvbillede. Læs resten