*89 Flyvesnegl

DSC_1578

Nu har crowdfundingen til min nye roman ‘Den slags skal gøres i dagslys’ været i gang siden i mandags, og som jeg skrev i mit forrige indlæg, så var jeg ægte nervepirrende angst for hvordan det skulle gå …

Men så blev minimumsmålet for at kunne sende bogen til tryk opnået allerede første dag?

Crowdfundingen fortsætter helt frem til d. 22. juni – både fordi det også er et tilbud til jer om at forkøbe bogen billigere, og så fordi jeg har sådan et brændende ønske om at vælge et trykkeri, som arbejder helt, helt miljøvenligt – men derfor også væsentligt dyrere.

Her kan du se min video (juhu, jeg fik lavet en video!) der forklarer ALT 🙂

Og her er lidt flere billeder fra skoven og (snegle)huset lige nu (seriøst, der er vinbjergsnegle overalt, de er så fine!). Og jeg har aldrig helt forstået al den snak om bøgeskove, men det viser sig så at det bare er fordi jeg aldrig har set en bøgeskov i al sin forårs- og sommerfrodighed. Eller er også er det fordi jeg aldrig har gået så aldeles flyvende lettet rundt i en skov før …

DSC_1581

*87 Hvad skal vi have til aftensmad?

dsc_1050

Maj 2017

Kan du mon huske dengang, jeg skrev her på bloggen at NU havde jeg sluttet fred med hverdagen? Sikkert ikke, jeg kan heller ikke helt huske hvornår, men jeg kan huske følelsen – og jeg genkender også det, som sker nu, og som jeg også har skrevet om før. Det kan opsummeres til dette: Alt sker i cirkler. Det sker, og så sker det igen.

Det gør det overhovedet ikke mindre frustrerende at vide.

Altså, problemet kort fortalt: Hverdagen er et slid, og den er et tilbagevendende, dagligt slid, der er ingen ende på alle de gange man skal stå op, tage tøj på, lave mad, vaske op, rydde op, købe ind. Og det jeg taler om nu, er vel og mærke ikke det vi kalder ‘arbejde’. Arbejde, forstået som et fag; noget man udretter. At arbejde kan være en særdeles tilfredsstillende ting, netop fordi man indimellem kan få følelsen (illusionen?) af at komme videre. Videre, videre.

Men HVERDAGEN. Hver dag det samme … og uanset hvor mange systemer og rutiner man indfører, så ændrer det ikke på at der er noget, som bare skal gøres. Så kan man indføre x antal husholdningsmaskiner for at lette det slid, men der er ligesom ikke rigtigt noget, der helt får det til at forsvinde. (Kun hvis man faktisk flytter permanent på hotel.) Læs resten

*85 Historien er også et eventyr, eventyret er også hverdag

Jeg sidder i toget på vej hjem fra Aalborg, og hvor har det bare været en gennemført dejlig oplevelse at være med på Ordkraft! Og hvor har jeg dog tømmermænd lige nu, i sådan en grad at det med at sætte ord sammen tager meeeget lang tid, så jeg må vente til en anden dag med at fortælle alt det, jeg har lyst til at fortælle – og så er det jo heldigt at jeg har nogle ord, som jeg skrev en anden dag, hvor hjernen var i noget bedre omdrejninger …

Nordjyske Stiftstidende bad mig nemlig forud for festivalen om at skrive lidt om hvorfor jeg flyttede i skoven og hvordan det har påvirket min måde at skrive på. Og mens jeg skrev, var der nogle sammenhænge der blev synlige for mig selv og opgaven føltes virkelig som en gave.

Derfor synes jeg også at I, der læser med her, som ikke lige var i Aalborg i weekenden, hvor avisens særtillæg blev uddelt, skal have muligheden for at læse med. (Teksten er i en læsevenlig version under billedet.)

Læs resten

*76 Flytningen er en kolbøtte

dsc_0542

Januar 2017

I nat blev jeg vækket af en mus i soveværelset. Klokken 04:08. Den sad inde under mit klædeskab og gnavede. Gnavede så højt, at det vækkede mig. Mus larmer.

I går sad jeg til klokken halv et og rettede her på bloggen. Jeg har ændret på layoutet, igen, det er noget jeg gør – garanteret mere regelmæssigt end jeg selv er klar over. En slags hovedrengøring, vende alt på hovedet, skure og skrubbe og sætte det på nye pladser, der stemmer bedre overens med den nuværende tilstand.

Den nuværende tilstand. Er det for sent at snakke om nytår og forsætter og den slags?

Jeg havde ikke rigtig nogen forsætter i år. Det hele var så diffust, jeg syntes ikke jeg havde overblik over noget på det tidspunkt – og heller ikke tid til at sætte mig ned og få det overblik. Jeg vidste heller ikke om jeg overhovedet ville have overblik. Overblik kalder ligesom på handling. Noget fremadrettet. konstruktivt. Jeg har sagt farvel til så mange drømme i løbet af det seneste år, at jeg slet ikke ved om jeg tør begynde at ville noget igen. Læs resten

* 74 Stormforberedelser

barometer2
December 2016

Jeg har de her skrivedage alene hjemme mens drengen fejrer jul med sin far, og så forestiller jeg mig, at jeg skal skrive alenlange blogindlæg fyldt med følelser og stemninger og vejret og skov og dyr og så videre, og det er ikke fordi: Der er det hele – stemninger og følelser og skov og dyr, og lige nu er stormforberedelserne i radioen endda så intensive at jeg måtte tjekke i kalenderen, men det er altså først i morgen, stormen kommer.

Der er tid nok, der er stadig god tid. Også i morgen aften skal jeg sidde i skovhuset og lytte. Det er det gode ved at have et hus at være i: Så kan man sidde lunt inde og lytte til det voldsomme ude.

Og jeg skal også nok nå de her lange blogindlæg, som jeg forestiller mig så levende. Men mest skal jeg huske at nyde alle grundene til at jeg ikke har skrevet noget her endnu, og de er ca sådan her:

Læs resten