*73 Retten til at fylde i det offentlige rum (Id-kontrol i toget)

guldhimmel3

December 2016

Dette er lige sket. Nu prøver jeg at skrive det så hurtigt at jeg får det hele med. Det er i toget, jeg sidder i toget på vej hjem fra København. Jeg stod på i lufthavnen, der er den her kontrol, jeg har vænnet mig til den, der er aldrig problemer i den kontrol, jeg hyggesnakker med vagterne, drengen viser selv sit pas når han er med. Han er ikke med nu, nu er han hos sin far, men når han er med: Han charmerer og duperer, han fører sig frem. I morges da vi kørte til København snakkede vi om hans hår, at det var sort, da han blev født. Nu har jeg guldhår, sagde han. Jeg sagde at han nok skal regne med at få brunt hår når han bliver gammel. Han blev forfærdet. Han sagde: Men jeg kan lide mit guldhår.

Det var i morges. Nu. Kort før jeg tog afsted med toget, var jeg et smut forbi mine forældre og spise aftensmad. Det kan jeg nu, det er nyt efter flytningen. De fortalte om en kvinde, de havde mødt, hvis seksårige barn var blevet trukket til side og kropsvisiteret.

Et seksårigt barn blev taget væk fra sin mor og kropsvisiteret af fremmede mennesker.

Kvinden tog det roligt nok, sagde at det skal de jo. Og der er mennesker, der smugler og der er  mennesker, der bruger børn. Det er sandt. Men. Læs resten

Reklamer

*72 Mit manifest (jeg er bange)

dsc_0020

November 2016

Strømkablet til min computer er gået i stykker. Det vil sige, det gjorde det vel egentlig for et års tid siden, men så er det gået alligevel med tape og mere tape, og noget med at lægge ledningen i spænd i forskellige vinkler. Nu er der ikke rigtig mere der virker, og det er også begyndt at slå gnister, når jeg sætter den til. Så jeg har bestilt et nyt. Og venter på at det kommer frem. Det tager en uge, muligvis, jeg håber det går hurtigere end de siger. Jeg håber, det bare er noget de siger, for at jeg så skal blive positivt overrasket når det kommer hurtigere frem. At det er en slags strategi. Mens jeg venter sætter jeg indimellem det gamle kabel til alligevel, og indimellem virker det. Det er heldigt, for jeg har arbejde at lave. Arbejde, som jeg kun kan lave på computeren. Heldigvis også en masse arbejde, som skal laves med skrivemaskine og hobbykniv og sort pen. Jeg kan godt lide mit arbejde. Mit arbejdsliv. Mit liv med mit arbejde.

dsc_0001

Det her er også arbejde. Det er det jo. Jeg kan knap selv finde rundt i det længere, og ved at det sidder så dybt i mig, dette skel: Hvis det er sjovt – så kan det umuligt tælle som arbejde.

Det tror jeg virkelig ikke på, det skel.

Men det sidder dybt, det sidder fast. Læs resten