*41 Mig som Bjørn

maj0

Maj 2016

På billedet herover er der frø. Øverst sukkermajs og græskar, nederst tre forskellige slags kål: Spidskål, palmekål og grønkål. (Muligvis kom jeg til at bytte om på de to sidste, da jeg skulle putte dem tilbage i frøposerne efter fotograferingen. Det finder jeg ud af til næste år, når jeg skal så igen.) Forklaringen på billedet kommer senere, men først vil jeg fortælle om ‘Mig som Bjørn’.

For et par uger siden ringede jeg nemlig til en veninde og syntes, det var synd for mig. (Ensomheden, du ved, drømmene, det forliste. Alt det, der er så sørgeligt og særligt for mig.) Det syntes hun ikke.

Ville du have det på samme måde, hvis du var en mand? spurgte hun.

Det kunne jeg ikke svare på. Men det fik jeg lyst til at tænke over. Vi aftalte at vi begge to i en uge skulle tænke på os selv som mænd. Vi valgte hver vores mandenavn. (At mit skulle være Bjørn gav sig selv fordi … hm, jeg har bare noget med bjørne.) Selve ideen var meget enkel: Når vi stod overfor et konkret problem eller bare noget, der føltes svært, skulle vi spørge os selv hvordan vil ville forholde os til det, hvis vi var en mand. Læs resten

Reklamer

*40 Min sorg breder sig som myntens stiklinger

majhave

Maj 2016

Jeg kan godt lide klimaet heroppe. Det kan godt være at vinteren er (alt for) lang og (rædsomt) barsk, men så er det til gengæld sådan rigtig vinter. Og når det endelig skifter, så er det et skift, der kan mærkes. I sidste uge var der et snefald, der varede et døgn, og der var nattefrost hver eneste nat. Men de sidste fire dage har jeg gået rundt i t-shirt og shorts. Dagtemperaturen er 15-18 grader, og også nætterne er lune – og jordtermometeret har lavet et gedigent hop.

Der kan stadig komme nattefrost. Vejret kan sagtens nå at lave en sidste vinterkolbøtte. (og nattefrost kommer der med garanti stadig mere af.) Men. Dette er mit tredje forår heroppe, og tredje gang jeg oplever det her skift. Det er noget med varmen, som ankommer og ligesom sætter sig. Tungt. Forestil dig den tykke onkel med en god stråhat, og en virkelig lavbenet havestol. Når først han har fået sat sig tilrette – så gider han jo ikke rejse sig op igen, vel? Læs resten

*39 Den tid på året hvor alting føles nemt

tre glas

Maj 2016

Se! Dette har jeg netop lavet. Syltede æg i tre forskellige slags lage – rødbede, karry og chili.

Nogle gange synes jeg at jeg snakker for meget. Fortæller alt for personlige ting til alt for mange. Og så nu det her blogprojekt. Det er meget pinligt alt sammen. Menneskeligt, du ved. Så er jeg ikke cool, så er jeg ikke mystisk. Det er en gammel historie, egentlig tænker jeg ikke så meget over det længere, nu gør jeg det bare. Snakker altså. Fortæller alt muligt om mig selv, til hvem der nu lytter. Til jer, der læser med her.

Og så sker der ting, som gør mig glad for at jeg fortæller. Som nu de syltede æg. Det startede med at jeg var (er) så ked af at være her alene. Med en kæmpe hønseflok, der efterhånden som foråret for alvor fik fat, lagde flere og flere æg. 8 om dagen lige nu. Så mange æg kan vi ikke spise, drengen og mig. Alle jeg kender heroppe har selv høns, ingen mangler æg. Æggene, der hobede sig op, fik mig til at føle mig endnu mere ensom. Sammen med visheden om, at hvis jeg vil have færre æg, skal jeg slagte høns. Selv.

Jeg vil principielt gerne lære at slagte. Faktisk handler det overhovedet ikke om at lære det, jeg kan godt, har gjort det. En gang. Det var min første sommer heroppe, hønen var syg, det var akut. Det var rædselsfuldt. Jeg tænkte: Det tror jeg ikke jeg kan gøre igen. Det var vel en slags knæk. En ridse i mit selvbillede. Læs resten

*38 Den ægyptiske metode

campingvogn

April 2016

Det har været min fødselsdag, og i den forbindelse har mine forældre været på besøg. Når de er på besøg, så arbejder vi. Store projekter, som det er godt at være flere & stærke om. Både fordi der altid er noget, der trænger til at blive gjort, og fordi de er den slags, som trives bedst med at gøre noget. Som jeg også har skrevet om før, er jeg meget heldig med dem. Denne gang havde jeg ønsket mig at få fjernet den campingvogn, som stod på grunden da jeg flyttede ind. Hul i taget og siden, pilrådden og ucharmerende at se på. Læs resten

*35 Jeg øver mig i at være pinlig

april 2016 snegl

April 2016

Jeg har været på vaskeri i dag. Jeg kan virkelig godt lide rent vasketøj. Duften, og at det rene ligger i stabler, klar til brug. Og jeg foretrækker at opvasken bliver taget hver dag. Jeg tager et nyt, rent glas flere gange om dagen, fordi jeg ikke kan lide følelsen af læberne mod mundmærkerne. Jeg kan lide at sortere alt mit tøj; pakke vintertøj væk og sommertøj frem. Eller tømme et køkkenskab fuldstændig, vaske hylderne og stille alt ind på nye, rette pladser. Det øjeblik af orden, den ro.

Skafferiet, det er det næste, der står for tur: Resterne af vinterlageret skal gås igennem, gammelt skal smides ud, sylteglas skal vaskes. Der skal gøres klar til en ny sæson, med friskere, sartere ting på hylderne.

I haven elsker jeg først og fremmest at luge. Udryddelse af uønskede vækster. Rene linjer. Jeg elsker at beskære træer og buske, forme dem efter min vilje. Hvis de ikke ligefrem skal væk, åh at rydde ny grund. Jeg anlægger stier og bede, bygger landskabet op, sådan som jeg vil.

Resten af tiden roder jeg.

Taknemlig konstaterer jeg, at jeg også roder og lader rodet ligge. Ellers havde jeg slet ikke kunnet holde mig selv ud. Læs resten

*34 Foråret er langsomt

april 2016 redskaber

April 2016

Foråret er langsomt. Det er noget, jeg siger til drengen. Han er forvirret over alt det, der er det samme, selv om jeg har erklæret at nu er det forår. Han skal stadig have meget tøj på udenfor; vejen er stadig håbløs at køre på; der ligger stadig sne i store, genstridige flader rundt omkring på grunden. Foråret er langsomt, siger jeg så. Hver dag bliver det en lille smule lysere, en lille smule varmere. Hver dag vokser planterne en lille smule. Og imens fortrækker vinteren langsomt, umærkeligt. En dag, så har foråret for alvor bidt sig fast, og så begynder sommeren sin snigende ankomst. Overgangene findes egentlig ikke. De sker. Læs resten