*35 Jeg øver mig i at være pinlig

april 2016 snegl

April 2016

Jeg har været på vaskeri i dag. Jeg kan virkelig godt lide rent vasketøj. Duften, og at det rene ligger i stabler, klar til brug. Og jeg foretrækker at opvasken bliver taget hver dag. Jeg tager et nyt, rent glas flere gange om dagen, fordi jeg ikke kan lide følelsen af læberne mod mundmærkerne. Jeg kan lide at sortere alt mit tøj; pakke vintertøj væk og sommertøj frem. Eller tømme et køkkenskab fuldstændig, vaske hylderne og stille alt ind på nye, rette pladser. Det øjeblik af orden, den ro.

Skafferiet, det er det næste, der står for tur: Resterne af vinterlageret skal gås igennem, gammelt skal smides ud, sylteglas skal vaskes. Der skal gøres klar til en ny sæson, med friskere, sartere ting på hylderne.

I haven elsker jeg først og fremmest at luge. Udryddelse af uønskede vækster. Rene linjer. Jeg elsker at beskære træer og buske, forme dem efter min vilje. Hvis de ikke ligefrem skal væk, åh at rydde ny grund. Jeg anlægger stier og bede, bygger landskabet op, sådan som jeg vil.

Resten af tiden roder jeg.

Taknemlig konstaterer jeg, at jeg også roder og lader rodet ligge. Ellers havde jeg slet ikke kunnet holde mig selv ud. Læs resten