*88 Hvor længe kan man gå ind i ting?

hug1

Det er lørdag morgen, og vi har været oppe længe, fordi det altid er sjovere at stå tidligt op de dage, hvor vi ikke skal skynde os ud af døren. Vi sidder stadig ved køkkenbordet. Drengen er for længst færdig med sin morgenmad, nu er han ved at lave en bog (en gave), og jeg elsker at hans bøger altid, alle sammen starter på samme måde: Med alfabetet.

Indimellem går han ind og hopper i sengen, eller leger med lego, eller kommer forbi med spørgsmål. Vigtige spørgsmål som:

Hvor længe kan man gå ind i en ting? 9 minutter, et halvt sekund eller en time? Læs resten

Reklamer

*82 Jeg kender træ

dsc_0755

Februar 2017

Jeg hugger brænde hver dag. I de sidste tre og et halvt år har jeg hugget brænde stort set hver dag. En trillebør om dagen – mere eller mindre afhængig af årstid og temperatur, men deromkring.

Det har ændret mit liv.

Mit liv er et andet, jeg er en anden i mit liv.

Fordi jeg hugger brænde hver dag.

Jeg har prøvet at skrive om det her et stykke tid nu, jeg tog billederne for en måned siden. Jeg bliver ved med at gå i stå og jeg ved ikke helt hvorfor. Men jeg mistænker at det handler om det bombastiske i mine følelser, som jeg ikke helt vil stå ved på skrift.

Men jeg vil. Jeg vil, jeg vil, jeg vil, jeg vil stå ved og på og fast: Jeg hugger brænde hver dag, og hver dag bliver jeg mere, jeg bliver mere til.

Jeg bliver til en krop, der kløver brænde. Læs resten

*49 Hverdag med brændekomfur

varme11

April 2016

Jeg var egentlig i gang med noget andet, men så ringede telefonen, og jeg fik det her spørgsmål:

– Hur gör du när du lagar mat?

Det var et elselskab, der ringede for at fortælle mig, hvorfor deres tilbud var bedre end deres konkurrenters. Det sker relativt ofte at jeg bliver ringet op om netop det. (Og så er der licensopkaldene. Og en gang var det et firma, der solgte eltandbørster. De havde forklædt det som en spørgeundersøgelse, så jeg nåede at svare på virkelig mange spørgsmål om mine tandbørstevaner, før det blev afklaret at jeg overhovedet ikke var interessant for dem. Der var ellers sådan en god stemning over det hele, uanset hvad jeg svarede om hvor ofte/hvor grundigt/hvordan jeg børstede mine tænder, råbe-svarede kvinden: BRA!!! Vad BRA!)

Men altså, spørgsmålet om hvordan jeg laver mad, det hænger jo så nydeligt sammen med det, jeg netop gik i gang med i går – så nu kan jeg lige så godt fortælle videre. Hvor det i går handlede om at holde ting køligt, bliver det så i dag om varme. Læs resten

*44 Brændeskuret er en kattekilling

killingtop

November 2015

Jeg har haft ret travlt på det seneste. Hvis nogen som læser med her, skulle have misset det, så har jeg lavet mit eget forlag, som jeg offentliggjorde i onsdags – det kan du læse mere om her: www.poteproduktion.dk

Der har været meget at finde ud af (og på) og tage stilling til og lære. Men nu findes min butik, og fra nu af skal jeg i et mere roligt tempo skrive og lave det, som skal sælges. Nu er der igen tid til alt det andet. Og tid til indimellem også bare at være. For eksempel lå jeg i går på min sofa og drak min morgente, og kiggede ud af mit morgenvindue. Det østvendte. Helt, helt stille.

Så kom en mand gående hen ad vejen. Gående.

Det sker ellers aldrig. Folk kører i bil i skoven. Læs resten

*33 Mens jeg venter

april 2016

April 2016

Den tid, det tager for et træhus, der har stået tomt, at blive gennemvarmet. Den tid, det tager fra sneen er begyndt at smelte, til det hele er væk. Den tid, det tager for en følelse at følge en beslutning.

Jeg venter. Det er en tilstand, der har fulgt mig altid. Det er lige meget om jeg laver præcis det, jeg allerhelst vil og holder allermest af. Jeg venter altid på … noget andet. Jeg venter på det egentlige, på at mit liv begynder. Det er også sådan jeg har det med kærester. De skal komme og begynder mit liv. Endelig.

Det er så tåbeligt. Læs resten

*20 At skaffe brænde landsby-mafia-style

oktober2013braendestabel

November 2013

Novembers første opgave var at skaffe brænde. Det foregik landsby-mafia-style, dvs. med næsten-nabo Debbi som mellemled, der sagde god for mig, sådan at jeg fik brændet til lokal-pris – og i det hele taget fik lov til at købe den mands brænde.

Undervejs måtte vi akut omkring en anden næsten-nabo, der havde et meget sygt får, som Debbi skulle kigge til. Læs resten