*94 Jeg bærer døren ud og ind

IMG_6043

September 2017

I går var en af de der dage, som bedst kan beskrives som: Fuldendt kaos.
Kender du de dage?

Jeg tog det her billede i går og lagde det ud på instagram, skrev noget floffy om døre og uventede gæster, og det var lidt for sjov det hele og dagen var åben, tiden var udstrakt.
Det var om formiddagen, det var før jeg vidste alt der ville vælte ned i den dag, og fordi jeg ikke vidste det, havde jeg taget ALT ud af min lavvu.

ALT havde jeg taget ud, inklusive denne nydelige dør, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal bruge til, men noget skal jeg bruge den til, og det bliver godt. ALT bliver godt. Kender du den følelse?

Sagen er den at alt lige nu virkelig ER meget, meget åbent. Det er derfor jeg bruger billedet af døren. Det er derfor jeg tillægger det betydning at jeg har den her dør, jeg af grunde, som jeg ikke selv kender, er så sikker på at jeg skal bruge til noget GODT, at jeg troligt bærer den ind og ud af mit nye hjem. Mit nye hjem, som er rundt og lavet af stof og har en lynlås som åbning.

Underligt, faktisk synes jeg selv det er ret underlig. 
Men så er det også så underligt at det er: Fuldendt underligt.

Og NU til sagen, jeg er altid så dårlig til at komme til sagen, undskyld, men: Midt i den dag, hvor der skete alt for meget, og jeg endte med at bære det hele ind igen uden at have nået at lave det, jeg egentlig ville (bygge en ny lavvu-seng til drengen med indbyggede legekasser som bagvæg, det bliver GODT, når det engang bliver) – så kom min mor på besøg og havde det her brev med, som jeg åbnede lidt distræt, og læste lidt distræt, og læste igen, før jeg forstod hvad det var … Læs resten

Reklamer

*93 Min sommer som blev vores

DSC_1941

Det her skrev jeg for et år siden. Jeg har lige genlæst det, fordi facebook gør det der med minder – som nogle gange er helt forfejlet, men andre gange helt rigtigt. I dag var det rigtigt.

For et år siden boede jeg i Värmland. Jeg boede stadig på Bondsäter. Jeg havde besluttet at flytte, men endnu ikke fundet et sted.

Jeg fatter det faktisk ikke. At det ikke er længere tid siden.

DSC_1947

Jeg har snart boet her et år. I forgodttilatværesandthuset. Snart, snart ved jeg lidt mere om mine fremtidsudsigter her. Men det siger jeg så tit, at jeg næsten ikke selv tager det alvorligt mere. Alting ændrer sig, og ændrer sig igen, og jeg følger med. Jeg har faktisk ikke andet valg.

Og fordi det ikke giver særlig meget mening at fortælle om det, jeg ikke ved endnu, vil jeg i stedet fortælle om min sommer. Der er nemlig noget omkring det med at bo i tipi, som ikke kan forklares uden at fortælle sommeren først. Læs resten

De tør, de gør, det er voldsomt, det er vigtigt

treaktivister

23. august 2017

De her tre mennesker, dem er jeg meget glad for at kende, og jeg er glad for at de gør noget, som jeg ikke selv tør. Jeg tør ikke nu, men sådan tror jeg ikke det vil være altid, jeg tror vi alle kommer til at turde ting, fordi vi bliver nødt til at gøre mere.

Og det de gør.

De gør det, at de handler. Aktivisme, protest, blokering-med-kroppe – det er en ikke-voldelig protest, de vil undvige og afbøje, de vil sætte sig ned og alene med den handling vise deres protest. Men når kampen bølger får de sikkert alligevel andre navne kastet efter sig, og det er sådan nogle mere ekstreme ord, det er ord om ulydighed og fredsforstyrrelse og forbudt, forbudt, det er sandt:

Det de vil gøre er forbudt, og politiet kommer, det kommer til at ske, og de kommer med lov og orden og knipler, og der bliver sammenstød, og det bliver sikkert voldsomt. Temmelig sikkert bliver det voldsomt. Det ved de godt, både de 3 små-goofy-smilende på billedet, og de op imod 8.000 andre, som forventes at samles, som har hver deres historie om et hverdagsliv, der afbrydes henover denne weekend, og som i busser, busser, busser og atter busser kører mod samme mål, og har forberedt sig på det samme:

Det voldsomme.

Og hvorfor, hvad skal de, hvorfor skal de? Læs resten

Udgivelsesreception for ‘Den slags skal gøres i dagslys’

denslags_forside

Omslagsillustration:
Astrid Regine Nässlander

Kom og vær med til at fejre udgivelsen af min nye roman!

TIRSDAG D. 22. AUGUST
MAMO, ESKILDSGADE 23, 2. SAL, 1657 KBH V

Klokken 17:00-19:00
Det sædvanlige receptionskoncept – kom og skål for en bog om ensomhed, der er brombær-mojitos, øl og sød, svensk sodavand – og jeg læser lidt op.
Dem som har forkøbt bogen kan hente deres signerede eksemplar, og man kan købe den til receptionspris: 175 kr (normalpris 199) – og der er også tilbud på mine tidligere trykte bøger og mulighed for at se de håndlavede ting, der kun fremstilles ved bestilling. (Husk også konkurrencen hvor du kan vinde en særudgave af ‘Den slags skal gøres i dagslys’ med håndlavet hardback-omslag.)

Klokken 19:00-22:00
Hvis man har lyst kan man blive og være med til fællesspisning – tag noget med hjemmefra eller gå ned og hent en pizza til puljen – så længe der er drinks tilbage drikker vi dem, derefter (og allersenest kl. 22) går vi enten hjem eller …

22:00 –
Videre på en bar eller en anden bar eller bare en bodega.

Vært for arrangementet er MAMO (Museet for Andre Menneskers Overskud) – se mere her: https://www.facebook.com/MuseetforAndreMenneskersOverskud/

OG HERUNDER KAN DU LÆSE EN LÆNGERE HISTORIE OM BOGEN – ELLER BARE DUKKE OP; SÅ SIGER JEG NOK CA DET SAMME PÅ DAGEN: Læs resten

*91 Forbeholdsmaskinen

DSC_1855

August 2017

Der sker nogle gange det, at forbeholdene overtager. Så bliver jeg stille. Det vil sige; jeg lukker munden, holder op med at skrive her – men indeni mit hoved larmer det, nej det kværner!

Det er forbeholdsmaskinen.

Den er mægtig, den vil gennemtygge alle indfald indtil det hele er mudder. Et søle af: Hvis jeg fortæller dette, hvad så med dette, og hvad er konsekvensen i forhold til dette, og så er der den detalje, og den anden, og er det nu gennemtænkt, og konsekvent? Det er vigtigt at være konsekvent!

ER DU NU KONSEKVENT?

Råber maskinen og jeg holder mig for ørerne og bider tænderne hårdt sammen, og der er ting, jeg har lyst til at fortælle, jeg har virkelig, virkelig lyst til at fortælle, men men men – sagen er, at jeg for evigt er ambivalent og inkonsekvent, jeg gennemtænker ikke, jeg overtænker bare. Læs resten

*90 Jeg pynter mig med dumhed / jeg tager fejl

I morges fotograferede jeg en grafitti-tekst på et fortov, umiddelbart før jeg hoppede ind i en bus, og så lavede jeg et hurtigt instagramopslag, hvor jeg skrev en lidt lang tekst om at komme direkte fra en uges skrivehi og ud i en verden, som virker ekstra anmasende og rystende, fordi kontrasten til den beskyttede boble er så stor. Læs resten