*57 Midt imellem ankomst og afsked

IMG_0453

Husmodern nr. 40, 1950

Det var på togstationen i Kil, jeg sad og bladrede i det gamle husmoderblad. Den slags blade er jo garanteret god underholdning. På forsiden reklamerede de for en artikel om at ‘Husmoderen kan slanke sig, selv mens hun spiser med af familiens kraftige mad’.

Jeg havde god tid. Læste alt. Brevkassespalterne med lægespørgsmål, som fotoet herover er fra, var uendelige. Både spørgsmål og svar var anderledes end i nutidens blade. Først og fremmest var det hele så kortfattet, nøgternt. Ingen fyld eller baggrundshistorier. Der var også juridiske spørgsmål, som vidnede om en helt anden måde at leve på. Husmoderen som en underordnet; økonomisk og juridisk fuldstændig prisgivet sin mand.

I bladet var også en lang artikel om tyskerne. ‘Gør tyskerne ikke noget selv?’ Det handlede om nødhjælpen efter anden verdenskrig, og der var blandt andet en grundig gennemgang af de svenske husmødres fordomme, der stod imod lysten til at hjælpe. ‘De tyske kvinder er løsagtige’, var en af dem. Artiklens forfatter forklarede (forsigtigt, med indlevelse i fordommen) hvorfor de tyske kvinder af nød kunne være tvunget til at prostituere sig. Forklarede, hvor stor en del af landet, der var bombet sønder og sammen. Forklarede om nød og elendighed. Det virkede ikke særlig fjernt.

Så var der alle reklamerne for torpedobryst-bh’er og korsetter. Der fandtes korsetter, særligt tilpassede graviditet. Fjernt, forrykt, forbi.

Der var mange madlavningstip. Mange som jeg fik lyst til at afprøve, fordi der er gode, gennemprøvede sylteteknikker, som giver virkelig god mening, når man piller frysemuligheden ud af husholdningen. Gammelt, lige til at genoptage.

Jeg havde lyst til at tage bladet med mig. Bare putte det i tasken, og senere studere det grundigt, bruge det. Skrive noget om det underlige uskyldskær som alt får, når bare tiden går.

Men så kunne jeg ikke få mig til det. Fotograferede lidt hist og pist i stedet. Forestillede mig, at jeg ville få masser af tid til at skrive om det i de næste dage. Så kørte mit tog.

Jeg har været afsted lige siden. På rejse på den der flakkende måde, hvor jeg ikke rigtig har været noget sted, ikke rigtig har været hos nogen, men hele tiden har været midt imellem ankomst og afsked. Frem og tilbage mellem København og Sydsverige, frem og tilbage. I går havde jeg (næsten) en hel dag alene, for første gang i løbet af rejsen. I morgen skal jeg hjem igen. Men først skal jeg afsted igen, og ankomme igen.

Allerførst, faktisk lige om lidt, skal jeg hente min dreng, som har været på sommerferie. Den egentlige anledning til min flakken om, er den, at han har været på sommerferie.

Der er altid så meget, jeg synes jeg skal nå, når han ikke er hos mig. Der er tid, der skal udnyttes fuldt ud. skal jeg rigtig skrive. Sådan tænker jeg altid.

Sandheden er, at jeg skriver mest, når drengen er hos mig. Jeg skriver bedst, når det er hverdag. Når dagene glider afsted og ligner hinanden. Jeg glæder mig til at komme hjem. Men først: Endnu en ankomst, endnu en afsked og en lang køretur.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s