I dag *40

I toget mellem Malmö og Göteborg, sæderne er sådan, at man i den ene side sidder i køreretningen, i den anden sidder man modsat. Skråt forskudt for hinanden. Man kommer til at sidde og kigge på hinanden. Fremmede mennesker. Der er den her mand, han har vinduespladsen skråt overfor mig, han rejser med en plasticpose fuld af dåser, han åbner dem i et jævnt tempo. Tømmer og åbner. Dynejakke, kasket, gråt overskæg. Ved siden af ham sidder en kvinde. Også hun gråhåret, med et perlespænde, der holder sideskilningen væk fra ansigtet. En ærmeløs pelsvest, guldsmykke og sorte bukser. Og en bog. Den bog er vigtig. Den er hendes skjold. Når manden begynder at tale. Først var det om flygtninge. En lav talestrøm. Hun afbrød med bogen hævet: Jeg vil gerne fortsætte med at læse. Der var tavshed. Egentlig overraskende længe. Så begyndte han at tale igen. Om vindmøllerne. (Jeg ville ønske, at jeg kunne gengive samtaler præcist nok på svensk.) Han sagde, cirka og oversat – og højere, højere, højere:

– Man skal satse på kernekraft, det er kram!
– Hvorfor sætter de dem op, de forbandede snurremaskiner, de ødelægger naturen!
– Sats på kernekraft!
– Det er kram!
– Jaja, så sker der ulykker, men det gør der jo …
– Sats på kernekraft!
– De snurremaskiner! Kraftedeme, hvorfor ødelægger de naturen!

Og det sagde han forfra, og igen, og tågehornshøjt.

Kvinden læste meget koncentreret i sin bog. Overraskende længe lod hun sig ikke forstyrre. Så forsøgte hun sig med nogle nik, og ‘hmmm’. Til sidst sænkede hun bogen og sagde, meget bestemt:

– Du har din mening og jeg har min, okay!

Og straks derefter:

– Vi er i Halmstad. Skulle du ikke af i Halmstad?

Så fulgte en længere forvirret samtale, som jeg også selv blandede mig i. For vi var i Halmstad, men han troede os ikke. Ind kom en passager, endnu en nydelig ældre dame, og hun skulle sidde på mandens plads. Også hun bekræftede, at vi var i Halmstad. Langsomt, langsomt slingrede han sig op ad mellemgangen, nåede døren samtidig som toget begyndte at køre. For sent. Nu sidder han i stillekupeen. Det ved jeg, fordi passageren bag mig rejste sig op for at se, hvad han gjorde. Hun fortalte det videre til dem skråt overfor hende, det vil sige dem, ved siden af mig. Vi sidder præcis forskudt for hinanden, sådan at vi ikke ser hinanden, medmindre vi drejer ansigterne og kigger direkte. Det gør vi ikke. Det ville være for tæt. Men jeg hørte deres fnis. Tanken om manden med tågehornsstemmen dér. Det besvær. Nu slipper vi for det. Mit eget indvendige fnis. Tanken tidligere: Godt det ikke er mig, der sidder ved siden af ham. Godt hun sidder imellem ham og mig. Hun er mit skjold, som bogen er hendes.

Jeg har været i byen på besøg, er på vej tilbage til skoven. Hjem. Glæder mig. Glæder mig til jeg ikke skal være en del af det her. Samvær, som slet ikke rigtig er. Tilskuere til andres generende nedture, udskejelser, udbrud, angreb. Det ubekvemme. Det pinlige. Så fniser vi lettet, når vi slipper.

Lettelsen over at det ikke er mig, der er den.

Mens jeg var i byen (med al den overflod af strøm og internetforbindelsen letflydende,) læste jeg et af de kommentarspor, der oftere og oftere bliver linket til på facebook: Racister, oftest. Men det kan også være noget om fattige menneskers eget ansvar for … alt. Eller det kan være kvindehadere, mandehadere, noget med had. Had er fællessnævneren.

Mine pegende fingre, store øjne: Se denne stinkende kloak, menneskedybet!

Gys og gru. Frygt. Jeg bliver så overvældet af angst, når jeg læser de udsagn.

Men så er der også den fryd, som er så svær at placere.

Mig i skoven. Jeg glæder mig sådan til at komme hjem. Og jeg synes der er noget helt grundlæggende galt med den måde bylivet får os til at leve på. Parallelt, men ikke sammen. Eller, måske er det ikke bylivet. Jeg ved ikke hvad det er, og alt er jo på godt og ondt, bla bla nu kommer forbeholdende væltende. Men. Alligevel den her dårlige smag i munden, følelsen af at stikke af. Jeg  vil ikke nås, vil ikke se. Vil ikke. Den gemmeleg. Det fnis.

Reklamer

One thought on “I dag *40

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s