Digt *5

Hugge brænde, at kende
knastens indadtrækkende kraft, vende
træet den rigtige vej så
simpelt som modsat
den retning det vokser ikke opad nedad barken udad
det har jeg lært, det er ikke svært

Men jeg vælger gran som
kun næsten og næsten ikke
gir sig mod alle mine kræfter, som ikke slår til
som kun min tyngde og
højt hævet over hovedet
mit
øksens skarpe blad ned i et hug, to, tre, deler, og

alt andet er lettere, enklere
så simpelt som at jeg kender
forskellen og de ligger der
elletræ, vidjepil og birk, for mine fødder, i den bunke til at
tage, et tagselvbord
af mindre af alting, selv saft, især harpiks

Det klister mod håndfladen mod skaftet mod øksens
blad, du har slebet, valgt den, givet mig øksen i hånden
siger nu:
Men det er jo gran, alt andet er lettere og du tager øksen
tilbage, igen, hugger, hugger, og jeg
ser på dig og jeg
vælger
vælger
vælger

Ångermanland, oktober 2014
(Også publiceret i hvermandag.dk april 2015.)
(Og hvermandag.dk er nye tekster direkte i din indbakke en gang om ugen, 
og hvis du ikke allerede abonnerer, skal SKAL du overveje det nu.) 
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s