Digt *4

Du fylder sæk efter sæk med plante efter plante, i dag
græskar med stikkende stilke, du viser mig dine fingre, ru
og der, på tomlens yderste spids, har kniven skåret
en flænge, blod, mit løber også ud, ned
alt falder og som sådan
passer det som hånd i handske og fod i hose og dig i mig at

Det er efterår, i dag solen i nat næsten frost, næsten og nu
skal alt op og ind og nås og nu
er det snart for sent og alt sker
samtidig og alt skal gøres nu kører du
kartoflerne væk, forsvinder ud af mit synsfelt med
de sække, som vi fyldte i går, sammen
blev vi ved til det blev mørkt og fugten i luften
lignede regn der hvor traktorens forlygter oplyste det
felt, det sted, det
øjeblik, som er et af dem, jeg altid vil huske altid
tænke på som
dengang vi fyldte sæk efter sæk med røde kartofler
sammen, mens fugten i luften lignede regn i forlygternes
skær, men ikke kunne mærkes mod huden, ikke
fandtes som nedadgående, faldende

Ångermanland, oktober 2014
(Ikke publiceret før, fordi jeg lurepassede og syntes det var for, for 
… jeg ved det ikke.)
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s