I toget, en skægget mand og en mørkhåret kvinde kom ind sammen, sad overfor os, morgentrætte, tunge øjenlåg. De snakkede om noget, det lød som arbejde. Han sagde, at han godt kunne forstå, at hun var træt. Hun smilede, gned sig i øjnene. Hun pegede på hans jakke, på noget på kraven. Han kiggede ned. Han tog det lange, lyse hår mellem pegefinger og tommelfinger, smed det med en grimasse ned på gulvet. Hun kiggede indgående på hans ansigt, blinkede ikke. Du ser mærkelig ud, sagde hun. Og det gjorde han. Bagefter snakkede de ikke sammen længe. Bagefter begyndte de igen at snakke sammen, de skulle planlægge noget, havde hver deres smartphone fremme, skulle koordinere, blive enige, det var tungt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s