I dag *18

I går kom naboerne til kaffe, det er noget nyt vi er begyndt på, søndagskaffe hver anden uge for de danskere, der bor herude i skoven. (Vi laver en danskerkoloni, det er noget værre, uintegreret noget.) Andrea spurgte om hun måtte tage nogle billeder til et blogindlæg, og så sagde jeg: Nja, næ, tjo … Ok, hvis du gør det sådan at det ikke direkte fremgår at det er fra Bondsäter. Det sagde jeg af flere grunde, som kan koges ned til at jeg er evigt-tvivlende om alt, og derfor naturligvis også om blogning om skovlivet og især glansbilledefotos, og hele iscenesættelsen, og fortællingen, og hvorfor-ikke-bare-leve-sit-liv-i-stedet-for-at-læse/skrive-det. Mange, mange diskussioner har jeg om det, og det vil jeg da i hvert fald ikke blogge om! Og Andrea kender mig, så hun gad heller ikke den diskussion, den tager vi så tit, og så tog hun nogle fine, anonymiserede billeder fra mit hus. Og skrev et blogindlæg. Som jeg synes så utroligt godt beskriver det naboskab vi har heroppe lige nu! For ikke at tale om hvor yndigt mit hus/julepynt/småkager/min ryg/drengens hjemmehæklede hue tog sig ud på billederne! Ren idyl, lige til at dele, så skynd jer da for pokker at læs Andreas julekalender afsnit 15 (og dem før og efter, såklart)

Nåja, og småkagerne, og konfekten – jeg bager ellers kun (yderst velsmagende, altid vellykket, naturligvis økologisk) brød, og det var virkelig, ærligt, kun for at imponere naboerne, at jeg kastede mig ud i julebagning – men så gik det jo godt, så nu har jeg fluks ryddet en hel hylde i skafferiet (det svenske ord for spisekammer, som jo er meget bedre, så lad os overtage det) til småkagedåser og har store planer om at fylde den med hjemmebag. Året rundt.

Glædelig jul!

Advertisements

One thought on “I dag *18

  1. Åh ja, nu jeg er i gang med at fortælle om det herlige skovliv, skal jeg da huske at fortælle at jeg i dag skal give to af mine høner fodbad og bagefter smøre benene ind i vaseline. Sådan er vi bare herude, totalt wellnessagtige, hele vejen rundt. Eller også er det fordi nogle lede, små mider har sat sig ind imellem skællene på deres ben for at suge blod.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s