Langt ud i skoven tralalala

 

Jeg bor i dette hus i det næste års tid. Det ligger ude i en skov, langt ude, langt nordpå, i Värmland. Mine nærmeste naboer (og min søns legekammerat) bor fire kilometer væk. Naboerne skriver jeg mere om i et andet indlæg, nu vil jeg bare fortælle dette: 

   Jeg bor i et hus ude i en skov. 
   Jeg henter vand i en brønd, jeg varmer op med brænde, laver mad på et brændekomfur, jeg skider på et das.

Her er das-udsigten:

Jeg er flyttet til Sverige for at skrive en roman om civilisationens undergang. Jeg skriver på en skrivemaskine, der er så gul at det gør mig glad. 
   Jeg købte den af en mand, som havde fire til salg. Da jeg cyklede derhen tænkte jeg: Husk nu at vælge en med dansk tastatur. Men farven forblændede mig. Det er også lige meget, hvad skal man med æøå.
Her er et billede, taget da jeg havde skrevet den første side på den gule maskine. Det var en begivenhed:
Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske her på bloggen imens. Jeg kommer til København med jævne mellemrum, måske skriver jeg noget imens. Som jeg fx gør lige nu. Måske kører jeg ned til mine naboer og låner deres internet en gang imellem, eller tit. Det vil vise sig. 
   Måske begynder jeg at skrive om kattene hele tiden. 
   Jeg tager allerede mig selv i at tale uforholdsmæssigt meget om dem. Min beundring, da jeg så den ene fortære en mus på få sekunder, var fx uforholdsmæssig. Fuldstændig uden perspektiv. 
   Eller ræven, den kunne man forvente at jeg kommer til at beskæftige mig meget med. 
   Jeg har endnu ikke fotograferet dens ekskrementer, som den hver nat, med stor omhyggelighed, placerer der, hvor vi færdes om dagen. Men måske begynder jeg at dokumentere dens territorieafmærkning. For det er nemlig dét, det er: 
   Vi er trængt ind på rævens område, og for den må vi virke umådeligt tungnemme. 
   Foran brønden, foran indgangen til das, foran hoveddøren. Ud for hver eneste vindue i huset. På sten og på træstubbe; overalt hvor vi kommer ligger den besked til os, som vi ikke tager alvorligt. 
   Så ja, måske kommer der lortefotografier. 
   Måske ikke. 
Her er et billede af kattene, den ene er kvik, den anden er smuk. Det er ikke noget jeg synes, sådan er det bare. Gæt hvem der åd musen.
Reklamer

6 thoughts on “Langt ud i skoven tralalala

  1. Det kække svar: Fordi det er sjovest! Tjubang & Drama!! Det alvorlige svar: Fordi jeg synes der sker skidemeget, skideskræmmende, der peger i dén og kun dén retning. Det ærlige: årh, arg, hvad ved jeg om hvorfor jeg skriver hvad jeg skriver og det er sikkert en god blanding af ovenstående og en masse andet jeg slet ikke selv ved…..

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s