*12

Engang turde jeg ikke køre alene i bus, selvom jeg for længst var gammel nok til det. Vi havde aftalt at min mor skulle stå klar ved stoppestedet, så jeg kunne se hvor jeg skulle stå af. Jeg så hende da bussen kørte videre, og kom først af ved næste stoppested. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle finde hende, men hun fandt mig. Så begyndte jeg at græde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s