Snak *36

Kvinde: Nå, ja, jeg tager bare den her kø … det er lige meget hvad for en kø man tager, ikke, man kan alligevel ikke se hvad for en der længst vel, det står ikke nogen steder, haha
Mig: Mhm
Kvinde: Nårh hvor han er sød, hva, må man hilse på ham?
Mig: Jaja
Kvinde: (Stikker hele hovedet og en hånd ned i barnevognen) Hej lille ven

Kvinde: Hvor gammel er han så?
Mig: Han er ni måneder
Kvinde: Nå det var ikke meget, hva … det er lige så meget som du har båret ham inde i maven, hva
Mig: Nå ja
Kvinde: (afbryder) Hvis altså du har gået tiden ud? Det er der så meget med synes jeg, det er der så mange der ikke gør, det er utroligt hvad lægerne kan, så synes jeg de er virkelig små, det kan de være, nogen af dem … og hvordan finder de venerne? … Hvordan finder de venerne? Nu er han jo så stor, så der kan man jo godt se dem, men når de er så bittesmå, det forstår jeg ikke … Men hvad med ham?
Mig: Jeg gik over tiden
Kvinde: Nå, det var godt … Det er ligesom i den film, den med kvinderne på hospitalet der føder, har du set den?
Mig: Øh…
Kvinde: Den film, hvad er det nu den hedder … De er på hospitalet, og så føder de … Der er en der føder en uden fødder, det er hende der, hende der … Hende fra Matador, hende den fine, svagelige … Maude, ja, hendes søn, hende han er kæreste med, jeg kan ikke lige huske hvad hun hedder, men du kender hende godt, ikke?
Mig: Øhm
Kvinde: Du kan godt lige se hende for dig, ikke, det er hende der får et barn uden fødder, det er uhyggeligt, hvad er det nu filmen hedder?
Mig: Øh … det ved jeg ikke
Kvinde: … Vinterbørn! Der var den
Mig: Nå …
Kvinde: Ja, den kender du godt, ikke
Mig: øhm, nej
Kvinde: (afbryder) Ja, ja, den er god

Kvinde: Hvad hedder han så?

Mig: Han hedder Wilfred
Kvinde: Nårh, Wilfred, hej Wilfred … ja det støder man ikke på så ofte
Mig: Nej, men jeg tror det bliver mere almindeligt
Kvinde: Det hed min onkel, ham kunne jeg ikke fordrage … Wilfred … det er sådan lidt tysk i det, ikke?
Mig: joeh, det er også meget almindeligt på engelsk
Kvinde: Jaeh, arh, det er meget tysk … det lyder sådan lidt militært, du ved, ja undskyld mig, men … ja, jeg kunne ikke fordrage min onkel, men det kan han selvfølgelig ikke gøre for … hvad med Christian og Frederik og sådan noget, overvejede I ikke det?
Mig: Næ, det…
Kvinde: Nå, ingen kongenavne, haha
Mig: Nej
Kvinde: Nå men, det er jo også en stor beslutning, var det ikke svært at vælge navnet?
Mig: Jo, det var det
Kvinde: Jaja, der er også mange her i København, der vælger navne som er helt, sådan, du ved … der slet ikke er til at udtale … Wilfred, det kan man da sige
Mig: Øhm, ja

(Jeg betaler for mine varer og lægger dem i poser)

Kvinde: (Har også betalt og er ved at lægge sine varer i en pose) Nu forstyrrede jeg dig ikke, det håber jeg ikke?
Mig: Nej, nej
Kvinde: Nå okay, godt … er det også din hende den lyshårede der (nikker mod en pige)
Mig: Nej, det er det ikke
Kvinde: Nå ja, det kan man jo ikke se, det står jo ingen steder, haha
Mig: haha
Kvinde: Nej, det kan man jo ikke se (mumler noget jeg ikke kan høre, mens jeg går ud)

(Tirsdag eftermiddag, en Nettobutik i Nordvest)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s