Snak *6

Mand: Er det et rovdyr du har der?
Jeg: Ja
M: Skal (noget jeg ikke kunne høre) smide pelsen?
J: Hvad?
M: Er det rovdyr du har der, (noget jeg ikke kunne høre) smide pelsen?
J: Øhm, ja?

M: Er det en kat?
J: Ja
M: Skal du have katten med på arbejde fordi den ikke kan være alene hjemme?
J: Nej, den har været ved dyrlægen
M: Nå, dernede?
J: Nej, derhenne, hos Kattens Værn, de ligger der
M: Nå ja, der ligger Kattens Værn… Og knoglebrækkeren… Kiropraktoren, uha

M: Ja man skal ikke stikke hånden ind under tæppet til sådan et rovdyr
J: Nej
M: Det gjorde min tidligere kone
J: Nå
M: Hun stak hånden ind under tæppet hvor deres gravhund lå og hun (noget jeg ikke kunne høre) igang med en halv gris (noget jeg ikke kunne høre) grisetæer og grisehaler, og den kender godt lugten og så skal man jo ikke stikke sådan en hånd ind under tæppet, og HAPS så huggede Vaks tænderne i hånden
J: Nå, det var da ikke så godt
M: Og Vagn han blev helt tosset da han kom hjem, han var kraftedeme ved at hugge halsen over på Vaks
J: Hold da op
(En cigaret bliver tændt og en øl lukket op)
M: Der var en fandens ballade, og begge ungerne de var jo (noget jeg ikke kunne høre) fordi de holdt med hunden
J: Nå da
M: Og så Gert, du ved, den ældste, han kørte hende på skadestuen, du ved, i Køge, og så fik hun en stivkrampevaccination, for det kunne hun selvfølgelig ikke huske hvornår hun havde fået sidst
J: Og det er vigtigt, stivkrampevaccination er vigtigt
M: Og så fik hun ellers en skideballe af dem på skadestuen, kan du tro
J: Nå, ja?
M: Ja for man skal ikke stikke en hånd ind under tæppet til sådan et rovdyr, og især ikke når ens hænder lugter af grisetæer, eller grisehaler, det er jo ligesom at stikke en grisehale ind til den, eller fem
J: Ja
M: Så er det da klart den bider, så hun fik en ordentlig skideballe der på skadestuen
J: Ja
M: For det skal man ikke gøre
J: Nej
M: Den huggede jo til, den fik ordentlig fat, fem, nej tre tænder, hun fik mærker
J: Nå

M: Er det en kat du har der?
J: Ja

M: (Til et forbipasserende ægtepar) Ja, jeg kører ikke så langt på literen
Ægteparret: Ha ha
M: (Til mig) Jeg bor lige derhenne
J: (smiler og nikker)
M: Er den så så tam at du kan gå tur med den?
J: Nej, det kan jeg ikke
M: Nå, for der bor en lige hernede, og hun går tur med sin kat… Så kommer hun lige gående, med katten i snor… Så siger jeg også til hende: Hvad, tror du det er en hund du har
J: (smiler)
M: Det er godt nok utroligt, den går som en hund, hun går der med snoren, og så følger den med, den går lige bagefter hende, man skulle tro det var en hund. Men det kan du ikke med din?
J: Nej, det ville slet ikke gå.

J: Men jeg kan godt forstå at man vil have den i snor når man bor herinde, hvis man vil have sin kat ud, med den trafik der er her

J: Nå, der er min bus… Kan du have en god dag
M: Ja

M: Pas nu på (noget jeg ikke kunne høre) rovdyret

(Bustoppested ved Åboulevarden, torsdag formiddag)

Reklamer

One thought on “Snak *6

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s