Bogbussen min ven

Bogbussen kom hver mandag. I to timer, fra kl. 18:00 til 20:00 stod den på parkeringspladsen foran forsamlingshuset. Og som regel var jeg der fra den kom til den kørte. Bogbussen var godt indrettet. I førerenden, ved indgangen, var udlånsskranken med plads til to bibliotekarer. Tættest på dem stod voksenbøgerne og jo længere bagud man gik i bussen, jo yngre blev litteraturen. Allerbagerst stod billedbøgerne, og ikke så langt fra dem stod tegneserierne. Det var der jeg startede, jeg læste simpelthen alle tegneserierne fra en ende af. Og bibliotekarerne var helt med på projektet, de sørgede for løbende at udskifte beholdningen så jeg hele tiden havde nyt at vælge imellem. Indtil jeg så endegyldigt havde været det hele igennem. Favoritterne var og er Benny Bomstærk og Smølferne. Jeg gjorde dernæst et forsøg med voksentegneserier, men det fungerede ikke rigtigt for mig. Istedet gik jeg igang med bøger. Igen godt hjulpet af bibliotekarerne. Det var næsten altid de samme to bibliotekarer der var med bussen; en kvinde med glat brunt hår og en mand med brunt fuldskæg. De fandt bogserier til mig, som en erstatning for tegneserierne. Selvfølgelig ‘Det lille hus på prærien’. Åh. Men også Margit Söderholm, både ‘Driver Dug falder regn’ og en hel lang Hellesta-serie. Og en hel masse andet, helst serier og helst drivende sentimentalt. Det var min smag og det forstod bibliotekarerne. Jeg husker tydeligt hvordan jeg slugte det hele. På svensk kalder de det ‘slukaraldern’ – den periode hvor bøgerne uhæmmet glider ned og ind. Jeg slæbte mange bøger til og fra bogbussen, hver uge var der store udskiftningsdag. Og så sad jeg ellers på gulvet i bogbussen og bladrede og skimmede, det var et godt sted at være.

Nu har jeg fået en mail fra den ene af de to bibliotekarer: ‘om du er den Maja, der for år tilbage boede i Nørholm ved Aalborg og lånte bøger i bogbussen?’
Jeg blev så glad for den hilsen! Og må sande at jeg stadig er drivende sentimental. For jeg gad egentlig godt lidt stadig bare sidde der på gulvet i bogbussen og få læsehjælp af to søde bibliotekarer, der bare FORSTÅR mig. Tak.

Reklamer

5 thoughts on “Bogbussen min ven

  1. Jeg har aldrig sat mine ben i en bogbus (sådanne oplevelser får man ikke i Københavns forstæder 😉 ), men jeg kan godt genkende og -kalde mig den bogslubren, du fortæller om. Jeg tilbragte maaange barne- og teenagetimer på de lokale biblioteker, de steder hvor vi boede. Mange dejlige timer!

    Like

  2. Ååhh ja, bogbussen, tegneserierne, huset på prærien, lugten af bus og bøger. Vores kom tirsdag og holdt på butikstorvet foran kirken. Jeg cyklede derhen lige efter spisetid på min røde minicykel.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s