*77 Musen er vims

Musen er flyttet ud af soveværelset og ind i stuen. Det er vel i og for sig godt, den virker da også til at trives. Lige før vimsede den i hvert fald forbi mit skrivebord, stoppede op et øjeblik for at kigge på mig (?), hvorefter den gik hen til musefælden og lirkede rosinen ud, uden at den klappede. Jeg kan høre den gnaske den i sig her fra min plads i sofaen. Her ligger jeg godt, og det er vel i og for sig godt nok det hele, vi har det godt, mig og drengen og så musen.

*76 Flytningen er en kolbøtte

dsc_0542

Januar 2017

I nat blev jeg vækket af en mus i soveværelset. Klokken 04:08. Den sad inde under mit klædeskab og gnavede. Gnavede så højt, at det vækkede mig. Mus larmer.

I går sad jeg til klokken halv et og rettede her på bloggen. Jeg har ændret på layoutet, igen, det er noget jeg gør – garanteret mere regelmæssigt end jeg selv er klar over. En slags hovedrengøring, vende alt på hovedet, skure og skrubbe og sætte det på nye pladser, der stemmer bedre overens med den nuværende tilstand.

Den nuværende tilstand. Er det for sent at snakke om nytår og forsætter og den slags?

Jeg havde ikke rigtig nogen forsætter i år. Det hele var så diffust, jeg syntes ikke jeg havde overblik over noget på det tidspunkt – og heller ikke tid til at sætte mig ned og få det overblik. Jeg vidste heller ikke om jeg overhovedet ville have overblik. Overblik kalder ligesom på handling. Noget fremadrettet. konstruktivt. Jeg har sagt farvel til så mange drømme i løbet af det seneste år, at jeg slet ikke ved om jeg tør begynde at ville noget igen. Læs resten

*75 Pinlig i banken

isblomst2
Januar 2017

Jeg har været til møde i banken her til morgen. Så begyndte jeg næsten at græde. Det var så uendelig pinagtigt, mest for bankmanden, tror jeg. Han stod og trippede, og ville på en måde gerne give mig et kram, men det gør man jo ikke, og i stedet rablede han den længste undskyldningssmøre af sig, mens jeg hasteagtigt tog min jakke på og blinkede og blinkede og smilede sammenbidt, mens jeg sagde, at det jo så bare var sådan det var. Og: Tusind tak for at du prøvede!

Undskyld, sagde jeg ikke. Ikke med ord, men med alt jeg havde af mimik og kropssprog.

Undskyld at jeg er så upassende.

Det pinlige var, at det handlede om sådan en petitesse. En bagatel, en detalje. Ingenting egentlig. Det var ikke fordi jeg sad til et møde, hvor hele min fremtid skulle afgøres. Det handlede ikke om at låne penge til et hus eller mad eller noget af alt det, der har rigtig betydning. Den slags har banken intet at gøre med, for min økonomi er slet ikke sådan at de ville hjælpe mig, hvis jeg spurgte. Alt ved min økonomi er for dem: Petitesse, bagatel, detalje. En humlebi. Og derfor er det altid allerede pinligt for mig at befinde mig i banken. Det er noget, jeg gør meget for at undgå. Men nu sad jeg der så alligevel, og havde brug for bankens hjælp. Læs resten

Trylletekst

tryllemetoden

OPDATERING 20/1-2017: SPØRGESKEMAET ER LUKKET FOR BESVARELSER

– Den fællestekst, som blev resultatet af eksperimentet, bliver tilgængelig på http://www.poteproduktion.dk på mandag d. 23. januar kl. 14:00

—————————————————————————–

Jeg har lavet et eksperiment, og jeg vil gerne have din hjælp! Hvis du klikker på dette link kommer du frem til en spørgeundersøgelse, som i virkeligheden er en trylleformular, som i virkeligheden er et interaktivt digt.

Jeg vil blive meget glad, hvis du vil gå ind og trykke på de forskellige svarmuligheder. Hvis du også vil skrive dine egne svar i de blanke felter under hver spørgsmål, vil det være et meget værdifuldt bidrag!

Jeg kommer til at gøre noget med det hele, og jeg kommer til at fortælle mere om det her – men fordi det er et eksperiment, som også i høj grad afhænger af hvad der kommer fra DIG, så ved jeg endnu ikke hvad det ender med …

* 74 Stormforberedelser

barometer2
December 2016

Jeg har de her skrivedage alene hjemme mens drengen fejrer jul med sin far, og så forestiller jeg mig, at jeg skal skrive alenlange blogindlæg fyldt med følelser og stemninger og vejret og skov og dyr og så videre, og det er ikke fordi: Der er det hele – stemninger og følelser og skov og dyr, og lige nu er stormforberedelserne i radioen endda så intensive at jeg måtte tjekke i kalenderen, men det er altså først i morgen, stormen kommer.

Der er tid nok, der er stadig god tid. Også i morgen aften skal jeg sidde i skovhuset og lytte. Det er det gode ved at have et hus at være i: Så kan man sidde lunt inde og lytte til det voldsomme ude.

Og jeg skal også nok nå de her lange blogindlæg, som jeg forestiller mig så levende. Men mest skal jeg huske at nyde alle grundene til at jeg ikke har skrevet noget her endnu, og de er ca sådan her:

Læs resten